|
Emnerne
Der er i alt 29 emner som omfatter en periode på 7.000 år. 10 emner vedrører begivenheder og sammenhænge med betydning for Danmark uden at være speciel dansk historie. 3 af emnerne falder traditionelt set uden for historievidenskabens område: 'Ertebøllekulturen' og 'Solvognen' som hører til forhistorisk arkæologi, og 'Tutankhamon' som hører til ægyptologien.
Konkrete emner
Emnerne omhandler konkrete historiske begivenheder, og dermed bliver det en statisk historiekanon fordi emnet – og kun emnet - er i fokus.
Emnet 'Københavns Bombardement' vedrører således kun bombardementet i 1807 og ikke 'Slaget på Rheden' i 1801; de to begivenheder er uafhængige af hinanden både politisk og tidsmæssigt. Hvis meningen er at der skal undervises i begge emner, så havde det været mere fornuftigt med tematiske emner.
Konkrete emner giver nemlig ikke plads til perspektivering, -og uden perspektiv er historie ligegyldig tidsspilde.
Tematiske emner
En kanon med tematiske emner giver i langt højere grad plads til nutidens fokus og sikrer på den måde historieundervisningens aktualitet.
Et tematisk emne kunne være 'Landboreformerne set på baggrund af den franske revolution og englandskrigene'. Hele perioden fra 1788 til Wienerkongressen i 1814 ville på denne måde være omfattet. Det giver også bedre viden om nutidens Danmark netop fordi perioden er forudsætningen for vores samfund i dag.
Tematiske emner giver plads til dynamik med nutidens forståelse af fortiden i fokus.
Nationalt historiesyn?
En dansk historiekanon handler selvfølgelig om begivenheder og tendenser med betydning for Danmark. Set ud fra denne synsvinkel, kunne man hævde at en historiekanon pr. definition er national. Imidlertid er emnerne ikke specielt nationale: 'Slaget på Fælleden', 'Systemskiftet' og 'Kvinders valgret' anses normalt ikke for at være nationale.
Manglen på emner
Det er snarere manglen på emner som kan virke påfaldende.
Hvor er vores kolonitid? Hvis den skulle være repræsenteret af emnet 'Ophævelse af slavehandlen', hvad så med Grønland? Nok var der dansk herrefolksmentalitet i Grønland, men aldrig slavelignende forhold.
Og hvad med Norge? Tvillingerigerne Danmark og Norge var sammen i 400 år til 1813; i norsk historie dog mere beskrevet som 400-års natten!
Velfærdssamfundet og krigen i Afghanistan mangler også. Og sidstnævnte kunne anvendes som perspektiv på 1864 da det er første gang dansk militær er operativ i en offensiv konfrontation. Lilleputlandets mindreværdskomplekser er for alvor skubbet til side.
Karakteristik
Den foreliggende historiekanon har valgt de sikre konkrete emner. Derfor bliver det hurtigt en ligegyldig historiekanon som mest af alt lever op til et abstrakt dannelskrav om at disse emner skal eleverne da i det mindste have en viden om.
Men hvis emnerne ikke begrundes i forhold til elevernes eget liv, så bliver det bare ligegyldig udenadslære. Historiens fokus ændrer sig i takt med nutidens. Derfor skal emnerne også kunne ændres. I morgen er det andre emner som kan karakteriseres som 'sikre'.
Danmarkshistorien kan ikke sættes på formel og gøres regelret. Historie er dynamisk og provokerende, - nødvendig for at kende og forstå det samfund vi lever i.
En aktiv og vedkommende historieundervisning må derfor tage udgangspunkt i nutiden.
|
